Couldn't load pickup availability
"BOYFRIEND" sweateren er inspireret af en elsket trøje, der blev lånt igen og igen. Mine døtre tog ofte en sweater fra deres far – nogle gange havde de den endda på vrangen uden at tænke over, hvilken side der vendte ud. Det gav mig idéen til noget nyt.
Jeg designede BOYFRIEND sweateren, så den er fuldt vendbar og kan bæres med begge sider ud. Med sin bløde, rummelige pasform og gennemtænkte konstruktion er den den perfekte trøje at tage på og gå ud ad døren i. Den er hyggelig, unisex og skabt til at blive delt – eller til at beholde helt for sig selv.
BOYFRIEND sweateren er vendbar, og du kan derfor – alt efter smag – vælge at bære den med enten “retsiden” eller “vrangsiden” ud.
Sweateren strikkes rundt fra retsiden, nedefra og op. Vranganter eller falske sømme fremhæver kroppens sidesømme og ærmernes underside. Krop og ærmer samles på én rundpind ved ærmegabene, og bærestykket formes med raglanindtagninger på hver side af de falske raglansømme, som understreger raglankonstruktionen. Når du skifter garn, anbefales det at gøre det ved de falske sømme langs kroppens sider, på ærmernes underside eller ved raglanindtagningerne. Det giver en pæn overgang og gør det muligt at hæfte ender diskret langs de falske sømme.